Daginstitutioner kæmper med pædagogmangel: Friere rammer kan virke tiltrækkende

Daginstitutionerne er i krise. Der er ikke nok uddannede pædagoger. Manglen bliver kun større, og det gør behovet også. Uddannede pædagoger er nemlig en forudsætning for en god daginstitution. I Støvring Syd, der er en del af Rebild Kommune, har man fundet en måde at tackle problemet på.  

Af Maria Volf Jensen og Caroline Froulund

Jesper Johansen tager en slurk af sin kaffe. 

Han spørger ansøgeren foran ham, hvorfor hun har søgt job i Rebild Kommune, når hun allerede er ansat i nabokommunen. 

‘De frie rammer,’ siger hun prompte. 

Jesper smiler og tænker for sig selv, at han havde svaret det samme. Endnu engang bliver friheden nævnt som det, der giver pædagoger lyst til at arbejde i en af hans daginstitutioner. 

Han er klar over, at han er heldig. Han kan allerede besætte den nyopslåede stilling efter få dage. 

Noget han ved, ikke er tilfældet for alle. 

Børnehuset Klepholmen er et dagtilbuddene i Støvring Syd. Foto: Maria Volf Jensen

“Det er kun en bund”
Manglen på uddannede pædagoger har længe været et stort problem, og det bliver kun større, når minimumsnormeringer bliver et lovkrav fra den 1. Januar næste år. 

Aftalen om minimumsnormeringerne siger nemlig intet om, hvor mange uddannede pædagoger, der skal være i en institution. Hvis den gjorde, ville der heller ikke være nok til at opfylde dem. 

Rikke Thrane er talsperson for forældreorganisationen ’Hvor er der en voksen?’, der gik forrest i kampen for flere hænder til børnene. Hun mener, at minimumsnormeringer var et stort skridt, men ikke stort nok.

“Vi klapper selvfølgelig os selv på skulderen over, at vi fik aftalen igennem, men det er simpelthen ikke nok. Det er kun en bund. Der skal flere pædagoger til. Det er det, der er brug for,” siger Rikke Thrane.

Formålet med minimumsnormeringer er, at Danmark skal være ‘verdens bedste land at være barn i’ ifølge Børne- og Undervisningsministeriet. Det bliver det ved, at man sætter krav til, hvor meget pædagogisk personale, der skal være i daginstitutionerne.

I vuggestuer skal der være en pædagogisk personale til tre børn, mens der i børnehaver skal være en pædagogisk personale til seks børn.

Manglen på hænder
Lige nu er der store problemer med at få ansat uddannede pædagoger i daginstitutionerne.

En fjerdedel af de pædagogstillinger, der bliver slået op, bliver ikke besat af uddannede pædagoger. Det viser den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

“Det er virkelig vanskeligt at få uddannede medarbejdere nok. Så fylder man op med ufaglærte medarbejdere, og der skabes en negativ spiral. Man risikerer, at børnene ikke får den kvalitet, som lovgivningen tilsiger,” siger Charlotte Ringsmose, der er professor for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

Med minimumsnormeringerne opstår der nu en risiko for, at manglen på uddannede pædagoger bliver endnu større.

I 2030 vil der nemlig mangle 15.000 pædagoger. Det vil der, fordi der kommer flere børn og på grund af minimumsnormeringer, viser en rapport fra Danske Professionshøjskoler.  

En ond spiral
For at få flere pædagoger til faget skal der uddannes flere. Men det kan i sig selv være en stor udfordring, hvis man spørger Christian Lund Nielsen, der er chefkonsulent hos Danske Professionshøjskoler. 

“Befolkningsudviklingen gør, at vi kommer til at mangle pædagoger i fremtiden. Der kommer færre unge og flere børn. Samtidig ser vi, at søgningen til pædagoguddannelsen kun går i den forkerte retning.”

Han peger på, at velfærdsuddannelserne er mindre tiltalende for de unge i dag. De vil gerne have flere skift og udviklingsmuligheder. 

“Faget er fanget i en lavprestigeopfattelse. En opfattelse af lukkede døre, begrænsede muligheder og dårlige arbejdsforhold – en ond spiral.”

Christian står ikke alene med opfattelsen af pædagogfagets dårlige omdømme. Formand for BUPL Østjylland, Anne Grethe Rosenberg, oplever også, at sætninger, som ’skal du bare være pædagog,’ og ’vil du ikke noget andet i dit liv end bare at læse til pædagog,’ holder folk væk fra faget. 

Ubalance i det pædagogiske personale
Når der mangler uddannede pædagoger, er daginstitutionerne nødt til at ansætte ufaglært personale for at opfylde normeringerne.

Lige nu er kun omkring halvdelen af det personale, der er ansat i de danske daginstitutioner pædagogisk uddannet, viser en undersøgelse fra KRL.

Det giver ingen mening, mener Charlotte Ringsmose. Hun påpeger, at man sjældent i andre fag ville kunne forsvare, at halvdelen af de ansatte ikke er uddannede.

”Forestil dig, at man på dagbladet Politikken vælger at spare og fyrer halvdelen af sine journalister for så at ansætte nogle tilfældige i stedet. Det er det samme, man gør, når man ansætter ufaglærte i pædagogstillinger. Det er åbenbart ligegyldigt, når det handler om børn i daginstitutioner.”

BUPL anbefaler, at der skal være en pædagogandel på 80 procent i daginstitutionerne.

”Når man er fagprofessionel, tager man sig af børnene ud fra nogle observationer om, hvordan det enkelte barn udvikler sig, og hvilke udviklingspotentialer barnet har. Det kan man ikke på samme måde som for eksempel forælder,” forklarer Jesper Kragh fra BUPL Østjyllands bestyrelse.

Professor anbefaler faglighed
Kvaliteten i de danske daginstitutioner er svingende. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Jesper Kragh og Anne Grethe Rosenberg fra BUPL mener begge, at det bliver svært at hæve kvaliteten, hvis der ikke kommer flere uddannede medarbejdere.

Charlotte Ringsmose medgiver, at uddannet pædagogisk personale er nødvendigt.

“Uddannelse ser ud til at være en meget stærk faktor for kvaliteten i daginstitutionerne. Det handler om, at uddannede medarbejdere er sammen med børnene på nogle måder, som giver børnene gunstige udviklingsbetingelser.”

Dog mener Charlotte Ringsmose samtidig, at man ikke nødvendigvis kan sætte lighedstegn mellem uddannelse og kvalitet. Man er også nødt til at kigge på, om uddannelsen er god nok, og om den giver pædagogerne nok viden om, hvad der understøtter småbørns udvikling.

”Uanset hvad, vil jeg til enhver tid anbefale, at man uddanner de medarbejdere, der er i daginstitutionerne,” understreger hun.

Velfærdsaftalen 
Selvom pædagogmanglen er et landsdækkende problem, oplever Jesper Johansen, der er dagtilbudsleder i Støvring Syd, ikke samme udfordringer. 

Støvring Syd ligger i Rebild Kommune, der har været en del af velfærdsaftalen siden 2021. Den sætter daginstitutionerne fri på dagtilbudsområdet. 

Jesper har været glad for aftalen, der har gjort ledelsen af det pædagogiske arbejde i kommunen mere decentraliseret. Det vil sige, at institutionerne og pædagogerne har fået friere rammer til selv at udvikle deres dagtilbud.

Han tror, at de friere rammer, som velfærdsaftalen giver, kan være med til at gøre pædagogfaget mere attraktivt.

De ansatte har i højere grad fået mulighed for at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft.

”Vores pædagoger har brugt deres erfaring, viden og konkrete observationer på en helt anden måde, end da der var mange indgreb og planer for, hvad man skulle gøre”. 

Helt konkret nævner Jesper, at de for eksempel ikke længere laver sprogvurderinger på alle børn i hans institutioner. Det giver ingen mening at bruge tid på, mener han. 

Jesper er dagtilbudsleder for 5 børnehuse og 15 dagplejer i Støvring Syd. Foto: Maria Volf Jensen.

Han peger selv på, at pædagogerne i hans daginstitutioner har været glade for friheden. Dog pointerer han, at der også er krav til rammerne. 

“Vi er ikke frisat fra dagtilbudsloven til at gøre det, vi har lyst til. Vi er frisat til at skabe kvalitet.” 

Kommunernes Landsforening, KL, er meget enige i, at frisættelse er en vej frem. 

”Det er en kæmpestor dagsorden hos os. Aftalen frisætter kommunerne fra noget af den statslige regulering,” siger Lisbeth Due Pedersen, der er chefkonsulent for Børn, Unge og Folkeskole i KL.

Lisbeth fremhæver ligesom Jesper, at frisættelsen handler om, hvordan man opnår den bedste kvalitet. 

Større efterspørgsel 
Hos Jesper i Rebild Kommune har velfærdsaftalen været stærkt medvirkende til, at han har kunne rekruttere uddannet personale til daginstitutionerne. 

”Når vi slår stillinger op, og vi får folk til samtale, har rigtig mange af dem søgt på baggrund af de muligheder, velfærdsaftalen har givet os. Den giver os lov til at bruge vores professionelle dømmekraft. ”

Han mener, at aftalen har gjort dem attraktiv som arbejdsplads. 

Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i tænketanken CEPOS, er langt fra overrasket over, at Jesper har oplevet denne efterspørgsel. CEPOS har tilsvarende kigget på skoleområdet, der viser nogle af de samme resultater. De håber, at der generelt kommer en større frisættelse af branchen. Karsten Bo Larsen har dog en bekymring.  

”Hvis vi ruller forsøget ud til hele landet, er jeg bekymret for politikernes evne til at efterfølge de gode intentioner.”  

Lisbeth Due Pedersen fra KL påpeger, at det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen og forvaltningscheferne træder et skridt tilbage. De skal have dialog med lederne og personalet i daginstitutionerne, så de bedst muligt kan bruge deres kompetencer, faglighed og ressourcer til at skabe bedst mulig kvalitet for børnene. 

Jesper er glad for de frie rammer. Han kan prioritere at ansætte uddannede pædagoger, der for ham er altafgørende for en god daginstitution.

Derfor er han glad for, at ansøgerne netop nævner friheden, når de er til jobsamtale hos ham. 

Decentraliseringen i Rebild var også i sin tid det, der tiltrak Jesper til kommunen.